Om CS-metoden og uddannelsen

Af Anne Dorthe Helth

Jeg synes, det går godt i klinikken. Det er svært at have nok tid. Samtidig må det også betragtes som et positivt problem. Der sker rigtig gode resultater – hvor jeg til tider stadig undres over, hvorfor i alverden CS-Metoden ikke bruges noget oftere.

Mine klienter er meget forskellige. I en periode havde jeg en del børn og unge mennesker. I øjeblikket, synes jeg, det meget er voksne med stress og dårlig trivsel, migræne og lignende gener og symptomer. Der er selvfølgelig også andre, men hovedparten kæmper i den retning. Resultaterne er særdeles gode – så jeg må gang på gang sige til mig selv – at det er vildt, hvad vi med CS-Metoden kan udrette.

På en måde forpligter det også. Det sidste års tid har jeg jo indimellem virkelig kæmpet for at holde fast i forhold til mange andre gøremål. Indimellem har jeg tænkt, at nu kaster jeg håndklædet i ringen for det har været for hårdt at skulle finde så meget overskud til behandlingerne og tænkt, at det ville være meget nemmere bare at gå tilbage til det gamle arbejde…

… MEN så har jeg fundet mine klientjournaler frem og tænkt, nej det ville jeg aldrig kunne.
For hvor i alverden skal klienterne så gå hen og få hjælp? Desuden KAN jeg slet ikke slippe det med den viden, jeg nu har. Jeg ser simpelthen ikke andre behandlingsformer, der kan udrette det som CS-Metoden kan. Det er jo netop det, vi behandlere ser og oplever.

Dem, vi møder i klinikkerne, har jo som regel prøvet alt muligt andet inden og når vi oplever klienternes glæde og begejstring efterfølgende ja, så bliver jeg jo blot bekræftet i, at det er denne her vej, jeg skal følge.

Ellen, det blev til en længere smøre. Jeg tænker simpelthen, at der er så meget substans i CS-Metoden, at det er vanvittigt ikke at få den udbredt. Flere af mine klienter er selv behandlere og det er sjovt at opleve deres reaktion på behandlingen. De har jo selv en del baggrundserfaring og alligevel kan de overraskes positivt. Det, synes jeg, altså er fantastisk. Så stor ros til CS-Metoden atter engang.