Seneskedehindebetændelse

Af M. J.

Jeg har igennem flere år haft problemer med tilbagevendende seneskedehindebetændelse, samt betændelse i hånden. Intet ville rigtig fjerne problemets rod. Jeg henvendte mig for år tilbage til min læge, som blot fortalte mig, at jeg skulle tage noget smertestillende, så skulle det nok gå.

Jeg er absolut ikke fan af, at skulle bruge smertestillende medicin på daglig basis, bare for at kunne gå på arbejde. Så jeg bed smerterne i mig. 2 år gik, jeg fik ny læge, som jeg også henvendte mig til med problemet. Hun henviste mig til en ortopæd kirurg, som kunne vurdere om jeg skulle have binyrebarkhormon-indsprøjtning, eller en operation.  Men lægens umiddelbare vurdering var, at jeg ganske enkelt ikke kunne holde til mit arbejde som dekoratør. Jeg er meget glad for mit job, og vil ikke stoppe min karriere efter kun 5 år i branchen.

Min familie og jeg har tidligere opnået positive resultater ved behandling af andre skavanker med Vibrationel Kinesiologi, og derfor var det et naturligt valg at gøre et forsøg med dette problem også.
Jeg var så heldig at kunne få en tid senere på ugen ved Vibeke Jensen i Aalborg.
Hvis man sammenligner udsigten til flere år på smertestillende medicin, samt en eventuel operation, og en behandling hos en udøver af Dawson Programmet, er sidstnævnte næsten som en tur i himlen.

Vibeke fortalte mig indledningsvis om hvilken behandling hun anvender, samt hvad der vil ske i løbet af den tid jeg lå på briksen. Hun forberedte mig også på en mulig opfølgende behandling. Det vigtigste i løbet af behandlingen, er bare at slappe af, lytte til kroppen, og stole på, at kroppen ved bedst.
Efter 2 timer var min første behandling slut. Jeg havde hørt elefant- og klokkelyde, samt holdt min hånd i en af hendes store syngeskåle – alt sammen for at sætte knoglerne rigtigt på plads i min hånd og arm, da disse var kommet ud af deres optimale placering. Derudover testede hun frem at jeg havde mange muskler, nerver og sener der havde ekstrem lav fysisk funktion og energitilførsel. Hun testede også tidspunktet frem for hvornår ubalancerne og betændelsestilstanden var opstået i min hånd. Dette tidspunkt var korrekt i forhold til hvornår mine smerter var startet.

Min krop svarede at der kunne være en mulig opfølgende behandling efter 2 uger, men dette skulle jeg mærke efter for.
Behandlingen er nu ½ år siden, og min hånd har aldrig været bedre. Der var en reguleringstid på 3 døgn, og siden har jeg ingen smerter haft. Jeg kan uden problemer igen tage hårdt fat på arbejde!

Jeg vil meget gerne anbefale Vibrationel Kinesiologi til alle.