Fra asperger til musiker

Af Benjamins mor, Bente

Benjamin er i dag 21 år. Han fik som 4 årig – efter 3 måneders udredning på børnepsykiatrisk – stillet diagnosen asperger og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Benjamin kunne ikke holde sig i ro, drillede sine 2 ældre søskende, og andre børn og var meget nem at distrahere. Desuden interesserede samspillet med andre børn ham ikke.  Han var aggressiv, uadreagerende og mistroisk overfor alle børn, men heldigvis ikke voldelig. Han var ligeledes vådligger.
Benjamin var 9 år. Fik Ritalin 3 gange dagligt, og gik på en specialskole, da jeg gennem en kollega hørte om Margit og kinesiologi.

Benjamin er et meget velbegavet og musisk barn, og sagde ja til at give kinesiologien en chance. Den første test måtte Margit foretage gennem mig (surrogattest), da Benjamin ikke ville have, at fremmede rørte ved ham. Margit fandt frem til, at Benjamin (udover bl.a. store ubalancer på det overordnede energisystem, kraniestruktur m.v.) ikke kunne tåle hvede, mælk og æg samt ligeledes havde problemer med også at fordøje tomater og kartofler (natskyggefamilien). Heldigvis kunne han tåle speltmel, rug (forskelige grader af intolerence for gluten) og gedeost, hvilket gav uanede muligheder. Desuden, skulle han høre Dawsons vibrationelle lyde 3 x 10 min. dagligt og et længere program 1 gang om ugen.

Efter første korrektion i klinikken, og 14 dage på denne kost, sagde lærer og pædagoger på Benjamins skole, at der var sket et eller andet, da Benjamin var et helt andet barn nu. Til gengæld sagde Margit, at det var det ”mest belastede” barn, hun på dette tidspunkt havde arbejdet med, og der skulle regnes med et længere behandlingsforløb. Men til gengæld viste det sig, at hun aldrig havde haft en klient, der så hurtig blev så meget bedre. Resultatet var så godt, at skolen bakkede os 100 % op. Når eleverne lavede mad på skolen, havde de købt specielt ind til Benjamin, så han også kunne deltage i madlavningen. Spiste de på restaurant, havde de speltspaghetti med, som de bad køkkenet om at koge.
I løbet af det næste års tid, kom vi til opfølgende behandlinger hos Margit ca. hver femte – ottende uge, mens hjemmearbejdet med diæt og lydterapi blev holdt til punkt og prikke.

Vi forældre var enige om, at Ritalinen ikke var godt for Benjamin, ligesom den kinesiologiske test viste, at det var en stor stressfaktor for Benjamin at indtage medicinen. Vi mente også, at medicinen var med til at gøre hans opførsel mere autistisk. Derfor lykkedes det – trods megen modvilje fra  børnepsykiatrisk – at få Benjamin trappet ud af medicinen, da han var 13 år gammel.

Det gjorde endnu en kæmpe forskel for ham. Nu virkede han næsten som et helt ”normalt” barn.

I takt med at Benjamin fik det bedre, begyndte han at indhente flere og flere færdigheder i udvikling. På skolen havde man fundet ud, at Benjamin var musikalsk, helt ud over det sædvanlige. Han lærte sig selv at spille tromme og klaver og gik til undervisning i guitar på musikskolen i hjemkommunen. Da han havde været til guitar undervisning to gange, spurgte musikskolen, om han kunne tænke sig at spille med i deres Marimba band. Benjamin kunne selv tage bussen frem og tilbage. Bussen ankom en times tid før bandet skulle spille, og i ventetiden spillede Benjamin guitar på gangen. Flere andre børn begyndte at komme tidligere, så de kunne synge med og hygge sig.

Margit havde flere gange sagt til os, at hun troede vi skulle overveje at flytte Benjamin til en skole for normale børn, da han trivedes så godt blandt børnene til Marimba, og da det efterhånden gav ham større og større problemer, at være blandt børn med svære diagnoser.

Tre måneder før Benjamin skulle konfirmeres, fik vi ham så flyttet til den skole hvor kammeraterne fra Marimba gik. Han fik 8 timers støtte timer om ugen, der skulle hjælpe ham med at opnå bedre sociale kompetencer, og klare skiftet fra specielskole til alm. folkeskole. Disse timer bortfaldt efter første skoleår, og Benjamin gik nu i skole på lige fod med sine kammerater, hvilket var en stor succes for ham – og for os.
I dag er Benjamin 21 år gammel. Efter 9. klasse tog han studentereksamen. Han var dygtig i skolen og vellidt af både lærere og kammerater, og fungerer i store træk som andre unge mennesker.

Han arbejder dagligt 3 -5 timer i en stor købmandsforretning. Han har søgt ind på Aarhus Musik Konservatorium, hvor han venter på svar.

Musikken fylder meget i Benjamins liv. Han komponerer melodier og tekster, synger, spiller guitar, klaver og trommer og spiller i band.

Han er kun blevet testet en gang de sidste 3 – 5 år, han lever et helt normal liv med en – med lidt forsigtighed omkring de gamle madintolerancer – almindelig kost.

Lydene bruger han stadigvæk, men efter behov.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at havde vi ikke mødt Margit og kinesiologien, så havde Benjamin ikke nået det niveau og den livskvalitet, han har i dag.

Benjamins mor
Bente