Et barn med meget mere overskud

Af Mette

Caroline er født den 20-12 -07 ved kejsersnit. 7 uger for tidligt. Hun vejede 2280 gram og var 45 cm. Hun havde ikke de store problemer efter fødslen, lå i kuvøse i et døgn, og så fik hun sonde i en uge. Efter 11 dage fik vi hende med hjem.

Efter vi kom hjem skal jeg love for at vi fandt ud af, hvad det vil sige, at have fået et for tidligt født barn. Caroline var meget sensitiv. Det vil sige, at hvis vi tog hende med i byen, gik det rigtigt godt i mens vi var der, men når så vi kom hjem reagerede hun meget voldsomt. Hun græd hele tiden, var meget urolig og ville ikke spise, og det var alle de nye indtryk hun havde fået – når vi var hjemmefra – der gav udslag. Caroline havde også meget brug for at være sig selv som lille. Hun blev meget urolig, hvis vi gerne ville sidde og nusse med hende, og når vi så lagde hende, så faldt hun til ro. Hun har også altid døjet meget med sin mave, idet hun havde svært ved at komme af med afføringen.

Caroline startede i dagpleje da hun var ca. 9 måneder. Det var meget voldsomt for hende. Det første tid spiste hun ikke hos dagplejeren, og dagplejemoderen kunne ikke tage i legestue med hende, for så endte det med  Caroline fik feber, blev dårlig ,og var meget urolig flere dage bagefter. Heldigvis havde vi en meget forstående dagplejemor, der prøvede at skåne hende, alt det hun kunne.

Caroline har også altid sovet meget, da hun var 3 år sov hun 12-13 timer om natten, og så kunne hun godt tage 2-3 timer til middag.

Caroline har også altid været sent til mange ting, og det der med at prøve nogle nye ting, det ville hun bare slet ikke, og det der med at prøve at lokke hende eller presse hende, det kunne ødelægge hele hendes dag. Motorisk var hun også bagefter, og der kom ergoterapeut til hende i dagplejen.

Caroline blev forlænget i dagplejen og startede først i børnehave da hun var 3 år og 3md. Hver eftermiddag vi kom hjem havde vi et barn, der var meget urolig, og hang helt oppe under loftet og som var meget sur og blev meget nemt ked af det.

Caroline skelede meget på det ene øje og da at hun var ca. to år fik hun briller, hvor  styrken er +6,75 på venstre, og +7,00 på højre. Efter ca. et år fandt øjenlægen ud af, at hun ikke brugte højre øje og hun skulle have klap på hele dagen, det var meget svært for Caroline og tog den af mange gange i løbet af dagen.

Siden Caroline var lille har vi gået til zoneterapi med hende, når hun har haft det rigtig træls, og det har også været rigtigt godt, men problemerne vendte jo bare tilbage igen og efterhånden var det altså hårdt for hele familien. Vi var til zoneterapi en dag efter at vi havde fået at vide Caroline skulle have klap på øjet, og det snakkede vi lidt om. Vores  zoneterapeut fortalte om MA Energi, og hun var sikker på at Margit (Margit Andersson) kunne hjælpe Caroline med bl.a. at komme til at bruge øjet igen. Zoneterapeuten sagde, at hun godt ville tage med os til MA-klinikken.

Jeg gik hjem, og fandt MA-Energi’s hjemmeside, og læste om, hvad behandlingen var og om hvordan andre var blevet hjulpet.  Min mand og jeg tog en snak omkring det og blev enige om at vi var nødt til at prøve, for at se om det kunne hjælpe Caroline. Jeg må ærlig indrømme vi var nok lidt skeptisk, men man kan også nå så langt ud, at man gerne forsøger alt, bare for at Caroline kunne få det lidt bedre med sig selv.

Jeg ringede til Margit og spurgte, om hun mente hun kunne hjælpe Caroline og det mente hun helt sikkert, at hun kunne. Vi aftalte en tid og vi var meget spændt på, hvad  det var vi skulle igennem. Caroline blev testet af Margit igennem mig, og det var godt nok noget specielt. Margit fandt ud af, at Caroline ikke kunne tåle Laktose , var sensitiv, og brugte alt sin energi på alle de indtryk hun oplevede i løbet af en dag. Det var årsagen til,   at hun sov så meget. Der var ingen overskud tilbage. Margit behandlede hende også for det dovne øje, og sagde til os ,at nu skulle vi ikke gå ud og købe nye briller foreløbig, for Carolines syn ville kunne ændre sig.  Margit fortalte også, at det ikke er en god ide at sætte klap på øjet, da man så ikke bruger den modsatte hjernehalvdel, og så valgte vi at droppe klappen.

Efter første besøg hos Margit gik der 10 dage så havde vi et helt ”nyt” barn. Caroline havde overskud, når vi kom hjem fra job, og hun var også mere glad og kunne sidde stille, når vi spiste. Siden besøget har Caroline ikke fået mælkeprodukter, og hun har ikke haft problemer med afføringen siden.

Sidste gang vi var hos øjenlægen fik vi at vide, at Caroline var begyndt at se med det dovne øje igen. Det kan vi helt sikkert takke Margit for.

Vi har været hos Margit tre gange nu, og vi har fået et helt andet barn. Hun har meget mere overskud, hun sover ikke til middag mere, hun viser mere interesse for at prøve at gøre nogle ting selv, og hun er også blevet mere modig til at ville prøve noget nyt.

Sidste gang vi var hos Margit fik vi en ”cd med lyde” med hjem, og dem hører Caroline, når hun skal i seng.

Caroline er nu 4 år og 2 mdr., og er ikke renlig endnu, og hun viser slet ikke interesse for det, men der er håb siger Margit, så vi har en ny tid, for jeg er ikke i tvivl om, at det skal hun også nok hjælpe Caroline med.

Vi er enig om herhjemme, at vi skulle have kontaktet MA Energi noget før, men pyt.

vi er så glade for, at Margit har hjulpet Caroline.