Allergi og psykisk pres

Af anonym

Jeg kom første gang hos Lars Ørrild (Optimal Livsenergi) i starten af 2010. Min krop har været gennem meget og jeg var præget af multiallergi. Jeg kunne ikke tåle stearinlys, hunde, katte, fjer, spiritus, røg og parfume og havde det ikke godt med at spise fedtstoffer. Jeg havde astma, var blevet opereret for en diskusprolaps, havde haft en blodprop i hjernen, min fod havde været knust, livmoderen var fjernet, jeg havde nældefeber. Jeg fik blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin. Udover de fysiske belastninger havde jeg også været meget belastet af at have en voksen datter med store udfordringer med spiseforstyrrelse og alkoholmisbrug. Og denne belastning er jo vedvarende og jeg lever stadig i konstant bekymring for hvordan det skal gå hende og i delvis afmagt omkring, hvordan jeg bedst kan støtte hende.

Siden første behandling i 2010 er jeg kommet til behandling hos Lars Ørrild ca. hver anden måned. Jeg har fået bearbejdet traumer og temaer fra min barndom og en skilsmisse. Derudover har jeg arbejdet med familiemæssige udfordringer i forhold til at kunne sige fra og ikke føle min grænse overskredet.

Jeg fik Probiotic 10 I.L.D i 4 måneder for at genoprette min tarmflora og tog også Clorella i 4 måneder for at udrense ophobede belastninger i kroppen.

I begyndelsen kunne jeg ikke overskue, at skulle arbejde med lyde derhjemme, men havde det godt med at komme hos Lars med jævne rum og få rettet kroppen op og arbejdet med både gamle og nuværende belastninger. Senere købte jeg selvbehandlingsprogrammet og bruger det regelmæssigt. Lydene virker godt for mig, og jeg bruger dem også om natten, hvis jeg ikke kan sove eller finde ro p.g.a. bekymringer.

Jeg føler, at jeg gennem de 3 år, jeg er kommet hos Lars, har haft et trygt sted, hvor jeg har kunnet få snakket om mine bekymringer og lettet mit hjerte og efterhånden er det kun enkelte ting, der skal arbejdes med, med lyde, dufte eller sten, når først vi har snakket om, hvad der lige er aktuelt.

Jeg er ikke længere så plaget af allergi og har det godt, når bare jeg også så godt jeg kan holder mig væk fra de ting, der kan udløse symptomer. Selvom jeg stadig er under vedvarende psykisk pres pg.a. min datters situation, så føler jeg at jeg til en vis grad har fundet ro ved situationen og er kommet til den konklusion, at ansvaret for hendes liv først og fremmest er hendes eget. Jeg forsøger på den måde at støtte hende i selv at tage ansvaret, selvom det er rigtigt hårdt at stå på sidelinien, når det så går galt.