Alle kunne mærke forskellen

Af Anete

I sommeren 2009 valgte jeg at kontakte en Dawson Practitioner. Årsagen var den, at min 5- årige søn havde store problemer – særligt i børnehaven med at koncentrere sig, og etablere kontakt på en god og hensigtsmæssig måde, samt løse konflikter konstruktivt. Han havde desuden svært ved at lære af sine erfaringer, og hans hverdag var derfor præget af mange konflikter og besværligheder.  Han kunne også herhjemme være svær at få i tale, og jeg skulle helst hen og have fysisk kontakt før jeg fik hans opmærksomhed. Året forinden havde vi gennemgået en stor omvæltning i familien i forbindelse med at jeg og mine børns far var blevet skilt. Jeg og børnene havde flyttet bopæl til en anden egn, og deres far havde bosat sig i udlandet. Min søn var kolikbarn, og har altid været en sensitiv person, som er let påvirkelig af omgivelserne. Så der var mange faktorer, der spillede ind.

På anbefaling kontaktede jeg MA-energi i Dronninglund, og DK-kinesiolog Margit Andersson. Dette møde med Dawson Programmet betød fra første dag en radikal positiv ændring i vores hverdag. Vi fik en yderst professionel behandling, og en kompetent pædagogisk vejledning. Dels fik jeg som forældre en forklaring på årsagen til de vanskeligheder min søn havde. Gennemgangen af Dawson Programmets protokol betød, at jeg på en systematisk måde fik et indblik i de sammenhænge, som var årsagen til vanskelighederne. Dels betød den første afbalancering en markant forbedring af min søns kontakt evne. Såvel børnehave pædagoger som barnepige og bedsteforældre kunne mærke forskellen. Jeg fik dermed fra starten en god fornemmelse for, at jeg med Dawson Programmet var på rette spor, og havde fundet den hjælp som min søn og vi som familie havde brug for.

Vi indgik i et intenst behandlings forløb igennem det efterfølgende efterår og forår og efter 5 behandlinger var min søns problemer blevet korrigeret således at hans mentale, emotionelle og fysiske alder nu var i harmoni, og alderssvarende. Det betød tilsammen, at min søn alligevel blev vurderet skolemoden, og kunne starte i Børnehaveklasse, da han var 6 år.

Vi har efterfølgende løbende benyttet Dawson Programmet ved akut opståede problemer. Vi valgte desuden at købe CD’en med lyde, og blev på den måde i stand til at holde afbalanceringen ved lige ved hjælp af ugentlige selv –korrigeringer.

Jeg kan varmt anbefale Dawson Programmet, og har også gjort det vidt og bredt. Det har været en kolossal hjælp for os og flere af mine venner, bekendte og kolleger.