Mit nye liv i gamle omgivelser…

Af Jane, anonym klient

’Hvordan kan du holde det ud?’ Sådan lød spørgsmålet ofte fra min familie og venners side. Mit svar var. ’Hvad synes du, jeg skal gøre? Skal jeg hoppe i havnen eller hvad?’ Min mand fik konstateret en kronisk sygdom i 1999, gik året efter i medicinsk behandling, og ændrede i de følgende år fuldstændig personlighed. Senere fulgte psykisk syge, og som tiden gik, var alting blevet min skyld, og jeg fik ufattelig mange skældud hver dag. I august 2006 bad han mig om at forsvinde ud af hans liv. Han kunne ikke holde ud at leve med sådan en som mig. Jeg forstod det ikke. Vi havde været sammen i 24 år, og havde haft et dejligt liv indtil sygdom ændrede alt. Jeg kendte ikke min mand mere, følte at jeg havde mistet kontrollen og grebet om mit liv. I foråret 2007 døde min søster. Dette uventede dødsfald sugede de sidste kræfter ud af mig.

Jeg er 52 år. Læser til sygeplejerske og er færdig om få måneder. Jeg har altid ønsket at arbejde som sygeplejerske, og var meget glad for studiet, men da sorgen over min søster kom ovenpå de stressfulde sidste år med en syg mand, mistede jeg fuldstændig gnisten. Jeg kunne ikke koncentrere mig om hverken at læse eller skrive, og jeg følte, som tidligere nævnt, at jeg havde mistet kontrollen med alt.

En dag fortalte min niece mig om en af deres venner, der havde fået hjælp af en kinesiolog til at komme igennem en alvorlig krise. Jeg var betænkelig. Hvordan skulle det kunne hjælpe mig, tænkte jeg. Mit liv og mine problemer ville stadig være det samme. Det kunne ingen ændre, men jeg var efterhånden desperat, og var villig til at prøve noget, som jeg egentlig ikke selv troede, ville kunne ændre noget for mig.

Nu sidder jeg så her 4 måneder efter mit først møde med kinesiologien og Dawson Programmet. Omstændighederne i mit liv er stadig de samme, men det er mit liv ikke. Jeg har fået redskaber til at klare den daglige modgang. Der er blevet ryddet op i mit liv, og jeg har fået en dybere forståelse for, hvad og hvorfor noget slår mig ud. Jeg har genvundet min selvtillid, og føler nu, at jeg igen har kontrollen over mit liv. Energien er vendt tilbage, og jeg har turdet træffe store beslutninger, der har ændret min tilværelse, og som jeg ikke troede muligt for et halvt år siden. Min koncentrationsevne er atter på plads og studiet går godt.