Et typisk terapiforløb
Af Corrective Sounds ApS
Tidsbestilling og information: Ved telefonisk henvendelse afklares forventninger til henvendelsen. Der informeres om metoden, forventet forløb, egen indsats og medvirken, samt oplysning om pris for behandling og pris på et CD-Selvbehandlingsprogram.
Første aftale i klinikken: Fra starten sker behandlingen i et roligt og trygt miljø, som egner sig for såvel voksne som børn. DAWSON-behandleren skaber tryghed og tillid til klienten, og indledningsvis forklares baggrund, årsag og virkning så meget som muligt.
Selve testen (kinesiologisk muskeltest) kan foregå stående, siddende eller liggende på en briks. Såfremt der er tale om et barn, kan testen ske gennem stedfortræder (surrogattest) - typisk en forælder.
Muskeltest: Hele vores system fungerer som ” verdens bedste computer ”. Vi har sandsynligvis på celleplan indkodet alt hvad vi har oplevet fra undfangelsen og til her og nu og det er centralnervesystemet der regulerer vores energibalance. Ved hjælp af dette systems evne til at overføre impulser fra en nervecelle til en anden kommunikeres der i hele det menneskelige system. Den neuroelektriske energi, der skal til for at en hvilken som helst funktion skal være i orden, kan vi teste og analysere ved hjælp af en meget enkel og sensitiv muskeltest. Med denne metodik gås direkte ind på biocomputeren. Der bruges eks. en armmuskel og der trykkes let på armen. Hvis leddet låser, svarer biocomputeren ”ja”. Giver det efter, svarer biocomputeren ” nej ”. Denne ja/nej funktion kan bruges som indikator for enhver funktion i et menneskes system og der kan testes på forskellige energiområder inden for det fysiske, kemisk/ernæringsmæssige, psykiske og energimæssige.
Under testen iagttages de grundlæggende funktioner indenfor forskellige udviklingsområder og kroppens reaktioner nedfældes i skemaform. Dette vil give oplysninger om, på hvilke områder klientens forudsætninger kan styrkes. Skemaet kan ligeledes bruges til en evaluering af om klientens oplevelser stemmer overens med den kinesiologiske test og energianalyse.
Efter korrektion - ved anvendelse af lydpåvirkning - testes ligeledes for evt. ubalancer, der skyldes fødevarer samt, om kroppen har brug for tilskud af vitaminer og mineraler som supplement til behandlingen. Sluttelig testes for, hvilke lyde kroppen har behov for til efterfølgende selvbehandling i hjemmet.
Første behandling i klinikken varer typisk 2-2½ time.
Opfølgende aftaler i klinikken: Der går almindeligvis 6-8 uger fra første besøg og indtil opfølgning af behandlingen. Antal behandlinger totalt i forløbet afhænger af problemets størrelse, motivation for hjemmebehandling og andre udefrakommende påvirkninger.
Hyppigst er der brug for at komme 2-3 gange i klinikken.
Børn med indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrelser og lignende må forventes at have et længere forløb.
|